Portræt

Steve Rowland & The Family dogg

Family dogg blev dannet af Steve Rowland, Mike Hazlewood og Albert Hammond i 1965, hvor de 2 hovedpersoner mødte hinanden under en koncert i Spanien, hvor begge spillede i andre grupper. De var begge forsangere i deres respektive grupper, hvor de andre medlemmer fortrinsvis var indfødte spaniere.

Et år senere efter deres møde i Spanien mødtes de i London, hvor de blev enige om at danne gruppen Family Dogg.

Gruppen fik et top ti hit i 1969 "Way of life". De var ikke i stand til at forfølge succesen og selvom Steve Rowland prøvede forskellige "line-ups" under det samme navn i 1970 og 1976, blev de betragtet som et "one hit wonder". Gruppen nåede at udgive 2 albums, "A way of life" (1969) og "Wiew from Rowland`s head" (1972). 

Et af gruppens medlemmer var Brendan Puddic med kunstnernavnet Sherri Lynn, der i midt 60`erne var kæreste med selveste P. J. Proby. En periode var hun skuespiller, men da P. J. vendte tilbage til USA, blev hun medlem af gruppen.

Det mest kendte og bedste nummer er "Sympathy" fra 1970 (Ashton/Field/Kaffinetti/Gould), som findes på "The Wiew from Rowland`s head" (1972) og mange compilations, blandt andet "Good morning Vietnam" fra 1999.

Albert Hammond blev senere berømt som ophavsmand til "It never rains in Southern California" (1972) og senere i samme genre med " I`m a train" og albummet " Free electric band" (1973). Derudover har han fungeret som producer for, Four Tops (1988), Neil Diamond (1991) og Joe Cocker ((1986, 1993 og 1998). Ligeledes var Hammond, sammen med Mike Hazlewood, ophavsmand til kæmpehittet "The air that I breathe" (1972) med The Hollies. Det var et nummer, som Radiohead havde implementeret i nummeret "Creep" og var derfor, efter at være blevet sagsøgt, nødt til at kreditere Hammond og Hazlewood.  

Steve Rowland har også haft en omtumlet/varieret karriere fortrinsvis som producer, blandt andet for Peter Frampton (2001) og Faithless (2001-2002), hvor han sunger vocal og kor på cd`en "Outrospective (2001), som indeholder en sampling af "Sympathy" på nummeret " Not Enough love".

HOME